Big Bengt

Allerede i 1966 slog Bengt Erlandsson portene op til High Chaparral. Et unikt sted, skabt af en enestående mand, som med en stor portion stædighed, fantasi og smålandsk ihærdighed gjorde sin drøm til virkelighed. Det, der fra starten skulle være et manifest for frihed, er i dag en af landets mest kendte turistattraktioner med et unikt og sagnomspundet tema: Det Vilde Vesten. Læs den spændende saga om Big Bengt, manden med verdens vildeste fantasi.

Sagaen om Big Bengt

Bengt Tage Erling Erlandsson, hovedpersonen i denne fortælling, blev født den 10. oktober i 1922 i den lille by Brännehylte i Småland. Hans forældre, Carl og Hildur Erlandsson, drev et skovværk og et savværk på deres gård. Bengt voksede op med syv søskende, og hans barndom var fyldt med leg og sjov, men også hårdt arbejde. Forældrene sled med skovarbejde og med at passe landbruget og savværket, og børnene lærte tidligt at gå til hånde.

For Bengt opstod drømmen om Amerika, da han var helt ung. Livet på landet i Sverige i 1920’erne var præget af dårlig høst og fattigdom, og mange i Småland valgte at søge lykken på anden side af Atlanten. Disse historier hørte Bengt, fordi han ofte sad og lyttede til de voksnes samtaler. Så snart der kom besøg på gården, sad Bengt ved køkkenbordet med store ører. Her hørte han de mest fantastiske historier om spændende hændelser og skæbner. Han var især fascineret af fortællingerne om de modige svenskere, der emigrerede til Amerika. Bønder, skovarbejdere og forretningsfolk, der rejste til et fremmet land på den anden side af kloden for at starte et nyt liv med deres familier. Bengts nysgerrighed voksede, og han slugte alle de bøger, han kunne få fat i om cowboys og indianere og nybyggerne i Det Vilde Vesten. Det var omkring dette tidspunkt, at han begyndte at drømme om selv engang at kunne stå på amerikansk jord og se nybyggernes byer med egne øjne.

Forretningsmanden i Bengt opstod også tidligt. I Brännehylte drev hans farfar Alexander sin egen lille fabrik, hvor han bl.a. fremstillede koste. Bengt var der næsten hver dag og hjalp til med både produktionen og forretningerne. Så fik han den idé, at han kunne pakke nogle koste ned i sin skoletaske og så sælge dem til gårdene på vej hjem fra skole. Det blev til nogle sene aftner på vejen, men Bengt syntes, det var sjovt at handle med folk og at kunne tjene sine egne penge. Da han var 13 år, var det lykkedes ham at spare sammen til at kunne købe sin helt egen cykel. Lykken var nået. Bengt pakkede cyklen med varer og udvidede sin salgsvirksomhed.

En ung forretningsmand

Da Bengt gik ud af skolen, var han allerede en erfaren sælger og en kendt profil i Gnosjö-regionen. Et område, som i slutningen af 1930’erne havde ca. 30 virksomheder og et spirende forretningsmiljø og en iværksætterånd, som blev grundlaget for det verdenskendte begreb ”Gnosjö-ånden”.

Bengt hjalp sin far med arbejdet på gården i nogle år, inden han tog kørekort og blev ansat som mælkebilschauffør i Hillerstorp. Han nød at køre mellem mejeriet og gårdene i Gnosjö-området og møde mennesker, som han kunne snakke og joke med. På en af gårdene mødte han også sin store kærlighed og livskammerat Hillevi, som arbejdede der som malkepige.

På sine ture i mælkebilen passerede Bengt en række fabrikker, som lå ud til vejene. Han fik ofte øje på kasserede metalstykker og andet spildmateriale, som skulle skrottes. Bengt syntes, det var synd, at så meget godt og anvendeligt materiale skulle gå til spilde og spurgte fabrikanterne, om han ikke måtte få det. Snart købte han sig en drejebænk og en høvl og startede sin egen lille virksomhed på gården derhjemme i Brännehylte. Dette blev starten på Bengts livsværk og en lang række forretninger og virksomheder. Efter krigen startede Bengt firmaet Brännehylte Mekaniska sammen med sin svoger Tage Björkman. Fabrikken lå ved siden af Bengts barndomshjem, og her fremstillede de bl.a. køkkenredskaber, haveartikler, hængsler og hyldeknægte. I takt med at firmaet voksede, udvidede Bengt sin forretning og opkøbte ikke bare overskudsmateriale, men snart hele nedlagte fabrikker og maskinparker. Ikke længe efter købte han sin svoger ud af firmaet. I 1946 registrerede Bengt sit andet firma, Brännehylte Handels.

I 1949 giftede Bengt og Hillevi sig i Kulltorps kirke. De byggede et hus i Brännehylte, hvor de flyttede ind i 1952, og samme år fik de sønnen Kent. To år senere fik de sønnen Alf.

Fabrikken i Brännehylte blev hurtigt for lille, og Bengt havde brug for at ekspandere. I 1957 købte han en gård ved siden af Store Mosse uden for Kulltorp. Området lå ude på landet, langt inde i den smålandske fyrreskov, og her tænkte Bengt, at han endelig kunne føle lidt frihed. Frihed til at kunne gøre, som han ville, og gøre sine drømme til virkelighed, uden konstant at blive besigtiget og bedømt – ligesom en cowboy, der levede efter sine egne regler i Det Vilde Vesten. Samme år syntes Bengt, at det var på tide endelig at opfylde sin barndomsdrøm.

Vidste du, at …

… Big Bengt i sine år som forretningsmand bl.a. har fremstillet jernbanebomme, tandlægestole, hospitalssenge, kontorstole, brødristere, vaskemaskiner, benzindunke, æsker og husgeråd?

Amerika-rejsen

Under sin barndom og på sine forretningsrejser gennem Sverige stødte Bengt gang på gang på fortællinger om Amerika. Drømmen om selv at rejse til Det Vilde Vesten gik i opfyldelse, da han i 1957 købte to enkeltbilletter à 3000 kr. til sig selv og sin kone Hillevi. De rejste over Atlanten på samme måde som de svenske nybyggere havde gjort det et århundrede tidligere – en næsten tre uger lang skibsrejse. Da de nåede frem til Amerika, købte de en bil og begav sig ud på de vidtstrakte motorveje.

På rejsen oplevede Bengt det, der var tilbage af Det Vilde Vesten og så de steder, han havde hørt om. Bl.a. besøgte han mange af de militær- og handelsfort, som stadig stod tilbage som mindesmærker over den voldsomme erobring af det nye land, som har præget Amerikas historie. Bengt følte sig fri og inspireret på sin rejse i Amerika. Her var der ingen jantelov og ingen, der så ned på dem, der havde succes. The American Dream, forestillingen om, at alle kan få succes uanset social klasse, passede så godt med de grundtanker, som Bengt havde fået med sig fra sin barndom og sit Småland.

Bengt tog disse indtryk og masser af fortællinger om Amerika med hjem til Småland, men også en stærk længsel efter at opbygge noget selv. At skabe noget, som ingen anden havde gjort tidligere. Tænk, hvis han kunne tage myterne, legenderne og historierne om det virkelige Vilde Vesten med sig og opbygge det, så mennesker kunne opleve det? Tænk, hvis han kunne skabe et sted, hvor mennesker kunne komme og føle sig frie som cowboys? Bengt havde dog et vigtigt princip, som han aldrig veg fra. Han afslørede aldrig sine planer i forvejen – ikke for nogen.

Da han kom hjem til Småland igen, bryggede han videre på sine nybyggerplaner, samtidig med at han udvidede sin handelsvirksomhed.

I 1965 fik Bengt endelig mulighed for at gøre sine drømme til virkelighed. Ud fra sin egen fantasi, og med hjælp fra dygtige håndværkere, byggede han et militærfort af tiloversblevne telefonstolper. Tanken var, at han skulle samle sine kunder og forretningsforbindelser og byde dem på en oplevelse ud over det sædvanlige. Inde i fortet blev der lavet en saloon, hvor Hillevi serverede lækker mad og drikke, og en pool, hvor de besøgende kunne tage sig en dukkert. Snart indså Bengt, at gæsterne også gerne ville underholdes, så han bad sine medarbejdere om at sammensætte et spændende westernshow med cowboys og banditter. Bengts forretningsforbindelser elskede at komme til hans fort, og snart var der flere, der blev nysgerrige.

Vidste du, at …

… Big Bengt blev udnævnt som æresborger i byen Tucson, Arizona i USA? De folk i Arizona, som gik op i at bevare westerntraditionerne, fik i 1972 øje på den svenske entusiast. Bengt og hans yngste søn Alf blev inviteret til Old Tucson, hvor tv-serien High Chaparral blev indspillet. Her blev Big Bengt udnævnt til æresborger som en hæder for sit arbejde med at manifestere det Vilde Vesten i Sverige. Den sherifstjerne, han fik i denne forbindelse, bar han om halsen lige siden.

De skabende år

Rygtet om Bengts unikke byggeri spredte sig snart i området. Nysgerrige beboere kom i deres biler og forsøgte at kigge ind gennem palisaderne for at få et glimt af den egenrådige entreprenørs seneste påfund. Bengts planer om kun at bruge fortet til sig selv ændrede sig hurtigt.

I 1966 bestemte han sig for at åbne fortet for offentligheden og byggede en rigtig entré med billetluge. Fortet fik navnet ”Fort Erlandsson”. Et par år senere omdøbte Bengt det til ”High Chaparral” efter den populære westernserie fra USA, som blev vist på tv i denne periode. For 5 kroner i entré kunne de besøgende se fortet, med bjælkehuse, salooner, plettede Apaloosa-heste, swimmingpool og finsk sauna. Det var en kæmpe succes. Besøgende fra hele Sverige valfartede til High Chaparral. Og det samme gjorde journalisterne. Bengt var guf for journalisterne med sit westernfort og sine banebrydende idéer og synspunkter. Han fik kælenavnet ”Big Bengt” af en journalist på Expressen, og snart var han ”Big Bengt” – sheriffen i Småland – blandt hele befolkningen. Men Bengts vision blev ikke bare ved et fort – han havde større planer. Han ville skabe et eldorado af frihed, hvor store som små kunne koble af, lege og have det sjovt. Her skulle millionærer, arbejdere, bønder og politikere kunne mødes på lige fod og hygge sig.

Udbygningen af High Chaparral blev påbegyndt, og Bengt var ivrig. Når han fik en idé, omsatte han den til handling med det samme. Så snart ét byggeri var sat i gang, strøg Bengt videre med sin cowboyhat og var allerede i gang med at udtænke sin næste idé. Hurtigt voksede en helt ny by frem, der var som taget ud af de amerikanske westernfilm med John Wayne og Howard Hawks.

Og snart startede byggeriet af en autentisk westerngade med bank, saloon og sherifkontor. Westerngaden blev også hovedscenen for de populære westernshows. Bengts energi var uudtømmelig, og det samme var hans kreativitet og skabertrang. I takt med at han selv blev ”Big Bengt” blandt hele det svenske folk, blev High Chaparral snart et af Sveriges største turistmål. Allerede i slutningen af 1970’erne havde forlystelsesparken tæt ved 200.000 besøgende pr. sæson. At High Chaparral skulle blive et stort og betydningsfuldt turistmål, havde Bengt dog aldrig forestillet sig. Han så westernbyen som sin sjoveste hobby og skiftede mellem livet som sherif med cowboyhat og forretningsmand og administrerende direktør for Brännehylte Handels.

Vidste du, at …

… Sveriges første spaghettiwestern ”I död mans spår” blev indspillet i High Chaparral i 1974?

Rubrikkernes år

I starten af 1980 blev Bengt anholdt for skattesvig og blev hentet på sit kontor i Kulltorp af uniformeret politi. Bengt hævdede, at han var uskyldig, og at hans forretninger og bogføring altid havde gået rigtigt for sig. Bengt, der dengang var 60 år gammel, tilbragte herefter sammenlagt 103 dage i varetægtsfængsel, inden han blev løsladt. Derefter startede en lang og sej retssag, som blev dækket flittigt af de svenske medier. I februar 1982 blev Bengt dømt for to tilfælde af groft skattesvig og fik otte måneders fængsel. Han blev frifundet på ti anklagepunkter. Eftersom han havde været varetægtsfængslet så længe, blev den faktiske straffetid kun 19 dage.

Skattesagen resulterede i et krav fra skattemyndighederne på ca. 200.000 kroner. Nogle måneder senere kom der et nyt krav fra skattemyndighederne. Nu ville de have 1,5 millioner for ubetalt skat og moms. Bengt nøjes ikke med at bestride kravet via brev eller telefon eller i pressen. Han parkerer sig selv i en sovepose uden for skattevæsnet i Jönköping og strejkede. ”Jeg vil fortælle alle, at jeg er uskyldig, og jeg har til hensigt at blive her, til de lader mig være i fred”, sagde Bengt i et interview med GT.

Bengt måtte i en stor del af sit arbejdsliv leve med at blive forbundet med sort arbejde, fusk og lovovertrædelser. Hvis han selv skulle forklare det, var grunden til hans modstand mod visse regler og love, at hver mand skulle have lov til at være sin egen lykkes smed. Hans iværksætteri bundede i en stærk tro på, at ethvert menneske skulle kunne opfylde sin drøm uden at blive holdt nede af jantelov og bureaukrati. Med al sandsynlighed var det også denne stærke tro på menneskets egen kraft og vilje, der lå til grund for den store fascination af Det Vilde Vesten og den frihed, som lige præcis denne epoke står for.

I midten af 1980’erne overgav Bengt roret for Brännehylte Handels og High Chaparral til sine sønner Kent og Alf. Men det var ikke for at gå på pension. Han fortsatte med at søsætte nye projekter, iført sin cowboyhat.

I dag drives parken af Bengts børnebørn, brødrene Emil og Philip Erlandsson.

Outro

I 2016 var det 50 år siden, at Bengt Erlandsson slog dørene op til High Chaparral. Både Big Bengt og Hillevi døde i 2016 og efterlod os i stor sorg og savn, men fascinationen for cowboyernes storhedstid lever videre i High Chaparral. Hvert år kommer der en kvart million besøgende fra hele verden for at opleve det, vi elsker ved Det Vilde Vesten – spændingen, friheden, myterne og legenderne. Så man kan godt sige, at Bengts drøm om at tage Det Vilde Vesten med sig hjem til Småland gik i opfyldende.

Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen og optimere websitet. Du accepterer our brugen af cookies ved at lukke dette pop op-vindue og/eller ved fortsat at bruge dette website. Læs vores privacy politik for at få mere information.