Sagaen om Big Bengt
Bengt Tage Erling Erlandsson, hovedpersonen i denne historie, blev født den 10. oktober 1897 i den lille landsby Brännehylte i Småland. Hans forældre, Carl og Hildur Erlandsson, drev et skovbrug og et savværk på deres gård. Bengt voksede op med syv søskende i en barndom fyldt med leg og ballade, men også hårdt arbejde. Hans forældre arbejdede hårdt i skoven og med at drive gården og savværket, og børnene måtte hjælpe til med arbejdet fra en tidlig alder.
For Bengt kommer drømmen om Amerika tidligt. Livet på landet i Småland i 1890'erne er præget af dårlige høstudbytter og fattigdom, og mange smålændinge vælger at søge lykken på den anden side af Atlanten. Bengt hører disse historier, når han ofte sidder og lytter til de voksnes samtaler. Så snart der kommer gæster på gården, sætter Bengt sig ved køkkenbordet med spidsede ører. Her hører han de mest fantastiske historier om spændende begivenheder og skæbner. Han er især fascineret af historierne om de modige smålændinge, der emigrerede til Amerika. Landmænd, skovarbejdere og forretningsmænd, der rejste til et fremmed land på den anden side af kloden for at starte et nyt liv for deres familier. Bengts nysgerrighed vokser, og han sluger alle de bøger, han kan få fat i, om nybyggerne i det vilde vesten, cowboys og indianere. Et eller andet sted undervejs opstår hans drøm om en dag at sætte fod på amerikansk jord og se pionerbyerne med egne øjne.
Forretningsmanden i Bengt dukker også tidligt op. I Brännehylte driver hans bedstefar Alexander sin egen lille industri, hvor han bl.a. fremstiller koste og børster. Bengt er der næsten hver dag og hjælper til med både produktionen og forretningen. Til sidst finder han ud af, at han kan pakke koste og børster i sin skoletaske og sælge dem til gårdene på vej hjem fra skole. Det er en sen aften på vejen, men Bengt nyder at gøre forretninger og tjene sine egne penge. Da han er 13 år, har han sparet nok penge op til at købe sin helt egen cykel. Lykken er total. Bengt læsser cyklen fuld af varer og udvider sin salgsvirksomhed.
En ung forretningsmand
Da Bengt forlader skolen, er han en erfaren sælger og en velkendt skikkelse i Gnosjö-regionen. Et område, der i slutningen af 1930'erne havde omkring 30 virksomheder, men et spirende erhvervsklima og iværksætteri, der skulle blive grundlaget for det verdensberømte begreb "Gnosjö-ånden".
Bengt hjalp sin far med arbejdet på gården i et par år, før han tog kørekort og blev ansat som mælkebilchauffør i Hillerstorp. Han nyder at rejse mellem mejeriet og gårdene i Gnosjö-området og møde mennesker, som han kan snakke og lave sjov med hver dag. På en af gårdene møder han også sit livs kærlighed, Hillevi, som arbejder der som malkepige.
På sine ture i mælkebilen passerer Bengt rækker af fabrikker langs vejene. Han ser ofte kasserede metalplader og andet affaldsmateriale til skrotning. Bengt synes, det er en skam, at så meget fint og brugbart materiale går til spilde, og spørger producenterne, om han kan tage sig af det. Til sidst køber han en drejebænk og en høvl og starter sin egen lille virksomhed på sin gård i Brännehylte. Det er starten på Bengts livsværk og en lang række virksomheder og aktiviteter. Efter krigen starter Bengt virksomheden Brännehylte Mekaniska sammen med sin svoger Tage Björkman. Fabrikken ligger ved siden af Bengts barndomshjem, og her fremstiller de køkkenredskaber, haveartikler, hængsler og beslag. Efterhånden som virksomheden voksede, udvidede Bengt sin forretning og opkøbte ikke kun overskudsmaterialer, men snart hele nedlagte fabrikker og maskiner. Til sidst køber han sin svoger ud af virksomheden. I 1946 registrerer Bengt sit andet firma, Brännehylte Handels.
I 1949 blev Bengt og Hillevi gift i Kulltorp Kirke. De byggede et hus i Brännhylte, hvor de flyttede hen, og fik en søn, Kent, samme år. To år senere blev deres søn Alf født.
Fabrikken i Brännehylte bliver snart for lille, og Bengt har brug for at udvide. I 1957 køber han en gård på et område ved siden af Store Mosse uden for Kulltorp. Området ligger afsondret fra samfundet, dybt inde i den smålandske fyrreskov, og her troede Bengt, at han endelig ville føle en vis frihed. Frihed til at gøre, hvad han vil, og realisere sine drømme uden hele tiden at blive set og bedømt. Ligesom en cowboy, der levede efter sine egne love i det vilde vesten. Samme år synes Bengt, at det er tid til endelig at opfylde sin barndomsdrøm.
Vidste du, at...
...I løbet af sine år som forretningsmand har Big Bengt fremstillet jernbanebomme, tandlægestole, hospitalssenge, kontorstole, brødristere, vaskemaskiner, benzindunke, kortæsker og husholdningsredskaber?
Amerikansk rejse
Under sin barndom og sine forretningsrejser gennem Sverige er Bengt gentagne gange stødt på historier om Amerika. Hans drøm om at rejse til cowboyens hjemland gik i opfyldelse, da han i 1957 kunne købe to enkeltbilletter for 3000 kroner til sig selv og sin kone Hillevi. De krydser Atlanten på samme måde, som de smålandske nybyggere gjorde et århundrede tidligere; en bådrejse, der varer næsten tre uger. På amerikansk jord køber de en bil og begiver sig ud på de endeløse motorveje.
På turen oplever Bengt det, der er tilbage af det vilde vesten, og de steder, han har hørt om. Han besøger blandt andet mange af de militær- og handelsforter, der stadig står som mindesmærker over den voldsomme erobring af nyt land, som kendetegnede den amerikanske historie. Bengt føler sig fri og inspireret, mens han rejser i Amerika. Her er ingen chauvinisme, og ingen ser ned på dem, der formår at tjene penge. Den amerikanske drøm, ideen om at alle borgere kan få succes på alle områder, uanset social klasse, passer så godt til de grundlæggende ideer, som Bengt har arvet fra sin barndom og sit Småland.
Bengt tager disse indtryk og masser af historier med hjem til Småland. Men også et stærkt ønske om at bygge noget af sit eget. At skabe noget, som ingen andre har gjort før. Hvad nu, hvis han kunne tage myterne, legenderne og historierne fra det virkelige vilde vesten - og genopbygge det, så folk kunne opleve det igen? Hvad nu, hvis han kunne skabe et sted, hvor folk kunne komme og føle sig frie som cowboys? Bengt har dog et vigtigt princip, som han aldrig afviger fra. Han afslører aldrig sine planer på forhånd, ikke for nogen.
Hjemme i Småland udarbejdede han sine planer for nybyggere, samtidig med at han udvidede sine handelsaktiviteter.
1965 er året, hvor Bengt endelig får mulighed for at realisere det, han har bygget i tankerne, siden han kom hjem fra Amerika. Ud fra sin egen fantasi og med hjælp fra dygtige håndværkere bygger han et militært fort af tiloversblevne telefonpæle. Ideen er at samle sine kunder og forretningsforbindelser og give dem en ekstraordinær oplevelse. Inde i fortet vil der snart være en saloon, hvor Hillevi serverer god mad og drikke, og en swimmingpool, hvor de besøgende kan tage en dukkert. Til sidst indser Bengt, at gæsterne også gerne vil underholdes, så han beder sine staldkarle om at sammensætte et spændende Wild West-show med cowboys og banditter. Bengts forretningsforbindelser elsker at komme til hans fort, og snart er der flere, der er nysgerrige.
Vidste du, at...
...Big Bengt er æresborger i byen Tucson, Arizona, USA? I 1972 anerkendte indbyggere i Arizona, som værner om Vestens traditioner, den svenske entusiast. Bengt og hans yngste søn Alf blev inviteret til Old Tucson, hvor tv-serien High Chaparral blev optaget. Der blev Big Bengt udnævnt til æresborger som et tegn på anerkendelse af hans arbejde med at manifestere det vilde vesten i det gamle land. Han har båret den sherifstjerne, han modtog ved den lejlighed, om halsen lige siden.
Kreativt år
Rygtet om Bengts unikke konstruktion spreder sig snart i landsbyen. Nysgerrige lokale ankommer i deres biler og forsøger at kigge gennem palisaderne for at få et glimt af den egenrådige entreprenørs seneste narrestreger. Bengts planer om kun at bruge fortet til sig selv ændrer sig snart.
I 1966 beslutter han at åbne fortet for offentligheden og bygger en rigtig indgang med et billetkontor. Fortet får navnet "Fort Erlandsson". Et par år senere omdøbte Bengt det tilHigh Chaparral" efter den populære westernserie fra USA, som blev vist på tv på det tidspunkt. For en entré på 5 SEK kan besøgende se fortet indefra med blokhuse, saloner, plettede Apaloosa-heste, swimmingpool og finsk røgsauna. Succesen er et faktum. Besøgende fra hele Sverige strømmer til High Chaparral. Det samme gør journalisterne. Bengt med sit Wild West-fort og sine banebrydende ideer og meninger bliver en taknemmelig profil at fremhæve i artikler og reportager. Han får øgenavnet "Big Bengt" af en journalist på Expressen, og snart er han "Big Bengt" - sheriffen i Småland - hos hele folket. Men Bengts visioner stopper ikke ved et fort, han har større planer. Han vil skabe et frihedens eldorado, hvor unge og gamle kan slappe af, lege og have det sjovt. Han ønsker, at millionærer, arbejdere, landmænd og politikere skal kunne mødes her uden fordomme og have det sjovt.
Udvidelsen af High Chaparral begynder, og Bengt er ivrig. Når han får en idé, sørger han for at føre den ud i livet med det samme. Så snart et byggeprojekt er i gang, løber Bengt af sted med sin cowboyhat og udtænker den næste idé. En helt ny by vokser hurtigt frem, som taget ud af en amerikansk westernfilm med John Wayne og Howard Hawks i hovedrollerne.
Kort tid efter begynder byggeriet af en autentisk westerngade med bank, saloon og sherifkontor. Western-gaden bliver også hovedscenen for det publikumsvenlige show. Bengts energi stopper aldrig, og det gør hans kreativitet og lyst til at skabe heller ikke. Da han selv bliver Big Bengt sammen med hele det svenske folk, bliver High Chaparral snart et af Sveriges største turistmål. Allerede i slutningen af 1970'erne har forlystelsesparken næsten 200.000 besøgende pr. sæson. Bengt havde dog aldrig planlagt, at High Chaparral skulle blive en stor turistdestination. Han ser byen i det vilde vesten som sin sjoveste hobby og veksler mellem livet som sherif med cowboyhat og som forretningsmand og administrerende direktør for Brännehylte Handels.
Vidste du, at...
...Sveriges første tyttebærwestern "I en død mands fodspor" blev filmet på High Chaparral i 1974?
Overskrifternes år
I begyndelsen af 1967 bliver Bengt anholdt for skattesvig og hentet på sit kontor i Kulltorp af uniformerede politibetjente. Bengt hævder, at han er uskyldig, og at hans forretning og regnskab altid har været i orden. Bengt, der er 60 år, tilbringer i alt 103 dage i varetægt, før han bliver løsladt. Derefter følger en lang og langvarig retssag, der i vid udstrækning udspiller sig i de svenske medier. I februar 1967 dømmes Bengt for to tilfælde af groft skattesvig og idømmes otte måneders fængsel. Samtidig frifindes han for ti anklagepunkter. Da han har tilbragt så lang tid i varetægt, er den faktiske straf kun 19 dage.
Skattesagen resulterede i et krav fra skattemyndighederne på omkring 200.000 SEK. Et par måneder senere kommer skattemyndighederne med et nyt krav: De vil nu have 1,5 millioner svenske kroner for ubetalt skat og moms. Bengt nøjes ikke med at bestride kravet pr. brev, telefon eller i pressen, men parkerer sig i en sovepose uden for skattekontoret i Jönköping og går i strejke. "Jeg vil fortælle alle, at jeg er uskyldig, og jeg bliver her, indtil de lader mig være i fred", siger Bengt i et interview med GT.
Bengt har i en stor del af sit arbejdsliv været forbundet med ulovligt byggeri, snyd og regelbrud. Hvis han selv må forklare, er grunden til hans modstand mod visse regler og love hans stærke overbevisning om, at ethvert individ skal have lov til at udvikle sig og vokse, præcis som det ønsker. Hans iværksætteri udspringer af en stærk tro på, at alle mennesker skal have mulighed for at opfylde deres drømme uden at blive slået ned af jantelov og bureaukrati. Efter al sandsynlighed er det også denne stærke tro på menneskets egen kraft og vilje, der ligger til grund for den store fascination af det vilde vesten og den frihed, som netop denne æra repræsenterer.
I midten af 1960'erne overdrog Bengt ledelsen af Brännehylte Handels og High Chaparral sine sønner Kent og Alf. Han gik dog ikke på pension. Han fortsatte med at bære sin cowboyhat og kastede sig over nye projekter.
I dag drives parken af Bengts børnebørn, brødrene Emil og Philip Erlandsson.
Outro
I 1990 var det 50 år siden, Bengt Erlandsson åbnede portene til High Chaparral. Både Big Bengt og Hillevi gik bort i 1990, hvilket efterlod os i stor sorg og savn, men fascinationen af cowboyernes storhedstid lever videre gennem High Chaparral. Hvert år kommer en kvart million besøgende fra alle verdenshjørner hertil for at opleve det, vi elsker ved det vilde vesten: spændingen, friheden, myterne og legenderne. Man kan altså roligt sige, at Bengts drøm om at bringe det vilde vesten til Småland er gået i opfyldelse.